SUN-PRO.dk
Solvarme fra Q-PRO
Ring 8692 9393
| Solvarme til brugsvand med vandbåret varmesystem |
|
Solvarmeanlæg til brugsvand hvor den primære varmekilde er et vandbåret varmesystem, er nogle af de mest enkle solvarmeanlæg at installere. Denne type solvarmeanlæg er velegnet, hvor man kan dimensionere solfangerne relativt nøjatigt til behovet for energi. Solvarme beholderens topspiral bruges både til opvarmning af beholderen og til bortledning af overskudssolvarme. En simpel metode, som dog har sine begrænsninger.
Et enkelt solvarmeanlæg for effektiv opvarmning af brugsvand I dette solvarmeanlæg vil styringen sørge for opvarmning af brugsvandet i beholderen. Styringen vil også være koblet på andre af centralvarmeanlæggets komponenter, så den kan sørge for cirkulation gennem topspiralen når solvarmebeholderen bliver for varm. Herved ledes overskud af solvarme ud i centralvarmesystemet og overophedning undgås. Hvis man senere ønsker at udbygge solvarmeanlægget, for også at få et varmetilskud til boligen, bør man ikke falde for fristelsen og trække denne varme ud via topspiralen. En løsning med separat varmeveksler er klart at foretrække da opvarmning af bolig så ikke kommer til at afkøle brugsvandet unødigt.
Ved korrekt dimensionering af solfangerne begrænses bortledning af varme via topspiralen En solvarme beholder i drift er varm i toppen og koldere mod bunden. Denne lagdeling af vand af forskellig temperatur er væsentlig for solvarmebeholderens korrekte funktion, for på den måde behøves kun en relativ lille mængde energi for at sikre varmt brugsvand i toppen. At trække varme ud af solvarme beholderen via topspiralen afkøler vandet i beholderens øverste del og det vil derfor søge længere ned i beholderen. Når dette sker blandes de forskellige lag i beholderen og lidt enkelt udtrykt, får man en solvarme beholder, der i stedet for at være varm i toppen og kold i bunden bliver lunken i alle lag. Da det ødelægger lagdelingen i solvarmebeholderen, at trække varme ud via topspiralen, er det væsentligt at solvarmeanlægget dimensioneres, så bortledning kun sker i nødstilfælde. |
SUN-PRO ApS - Sønderskovvej 5 - DK-8362 Hørning - Tlf. +45 8692 9393 - CVR NR. 31252636 - SparNord Bank Reg. 9004 Konto 4571072128
Copyright © 2009 SUN-PRO ApS